Bliv medlem
Enhver person, som vil støtte CRPS Foreningens formål kan optages som medlem. Det er ikke et kriterie, at man har CRPS eller er pårørende.
Det årlige kontingent for medlemskab i CRPS Foreningen Danmark er d.1 januar 2022 blevet ændret. Fremover vil man kunne have et personligt medlemskab eller et medlemskab pr. husstand:
Det personlige medlemskab:
Koster 150 kr. pr. person årligt. Hvis man er et barn under 18 år, så følger der en gratis ledsager med.
Medlemskab pr. Husstand:
Koster 250 kr. For en samlet husstand om året.
MobilePay: 223737
Indbetaling til Danske Bank på:
Reg nr:9570 Konto nr: 13363846
Alle indbetalinger til kontingent skrives der e-mail i tekstfeltet. Dette gælder bankoverførsel men også overførsel via MobilePay.
Kontingentet kan ændres ved en generalforsamling.
Hvis du ønsker at være medlem af foreningen, tilmelder du dig blot nedenfor.
For medlemmer kan vi på nuværende tidspunkt tilbyde CRPS arrangementer, generalforsamling hvor man har mulighed for at få indflydelse ved at melde sig ind i bestyrelsen, stemme, komme med konstruktiv kritik og ellers give feedback og forslag generelt.
Vi håber, at vi med tiden kan tilbyde vores medlemmer forskellige foredrag der er relevante for CRPS patienter, pårørende og andre der har interesse for CRPS, fx foredrag med læger, specialister, fys- og ergoterapeuter, smertelæger/sygeplejersker, social rådgivere, terapeuter osv. Vi ønsker yderligere at kunne afholde workshops for CRPS patienter og udsende et medlemsblad med relevant indhold til vores medlemmer og interesserede, som vi håber kommer med tiden.
Kontingentopkrævning
Opkrævning af kontingent foregår ved årsskiftet i januar måned via mail, som bliver sendt ud til vores medlemmer.
Melder du dig ind i foreningen i oktober, november eller december vil du ikke blive opkrævet kontingent ved årsskiftet. I stedet vil dit medlemskab automatisk blive forlænget til næstkommende år.